Rådgivning

 

Ikke alle unge, der henvender sig til os, synes de har brug for et længerevarende terapeutisk forløb. I nogle tilfælde er behovet mere en kortere række af samtaler, måske 4 – 6 gange.

En ung mand eller kvinde søger måske rådgivning, fordi han ikke kan finde ud af, hvordan han skal forholde sig til sin alkoholiserede mor. Når han er sammen med hende, får han det dårligt, fordi han bliver vred og ked af det. Når han holder sig lidt væk fra hende, får han det dårligt på grund af dårlig samvittighed. Vil hun drikke endnu mere og få det endnu værre, hvis han følger sine egne behov?

Så der er mange ambivalente følelser og tanker, som gør det svært at finde ud af, hvad der er rigtigt for ham at gøre.

Skal han overhovedet have kontakt med hende? I tilfælde af ja, hvor ofte skal det så være?
Hvilke krav skal han stille for at ville have kontakten?

Ofte vil rådgivningen gå ud på at hjælpe den unge til at mærke og klarlægge, hvor hans egne grænser er og hvilke valgmuligheder han har. Når tingene bliver mere adskilte, bliver situationen tydeligere og han vil ofte blive bedre i stand til at vælge ud fra sig selv og sine egne behov – og holde fast ved det, han beslutter sig for.

 

PÅ hjemmesiden her kan du også få konkrete råd til dine problemer. Skriv et brev til brevkassen og en af TUBAs terapeuter vil svare dig inden for 14 dage. Svaret bliver offentliggjort her på hjemmesiden. Ung til ung forummet er et sted, hvor unge fra alkoholfamilier kan skrive til og med hinanden. Som i brevkassen kan du lægge et spørgsmål eller en mening ud, men her er det ikke TUBAs terapeuter, men andre unge, der kan svare og kommentere ud fra deres egne holdninger og oplevelser.

Nyheder

TUBA søger souschef Vi søger en organisationsudvikler til TUBAs ledelse. ... Læs mere...
Brevkasse og gæstebog holder lukket i juli. Vi er glade for alle de indlæg og breve, vi får fra alle jer derude. ... Læs mere...
Kæresteproblemer - nærvær eller afstand – hvad gør jeg? Læs det seneste brevkassesvar ... Læs mere...
Populær ny TUBA-afdeling TUBAs nyeste skud på stammen er afdelingen i Nykøbing Falster. ... Læs mere...
Rigtig god sommer til alle ... Læs mere...
TUBAs årsrapport 2009 Se de seneste resultater af brugernes evalueringer og TUBAs nyeste forskning her. ... Læs mere...
Forsiden Søg Udskriv Kontakt Til forsiden